Beskrivelse
A.H. Riise XO Ambre d’Or Reserve
Rom blend, 70 cl. 42% Vol
A.H. Riise XO “Ambre d’Or Reserve” er en luksuriøs nyfortolkning af den, af mange, velkendte ”A.H. Riise XO Reserve Sauternes Cask ”.
Det er en eksklusiv spiritus blandet af nøje udvalgte Premium Rom fra Mellemamerika og Vestindien. De dyrebare dråber får deres karakteristiske sødme fra modningen i specielt udvalgte fade, der tidligere er blevet brugt til at lagre dejlig sød dessertvin. A.H. Riise XO “Ambre d’Or Reserve” har en flot gylden farve og udfordrer med den komplekse smag, der lokker dig til endnu en tår.
Duft
Hø, vanilje, engens blomsterpragt og smør karamell
Smag
Citrus, vanilje og duftende noter fra et fad med sød vin smelter sammen til en mindeværdig kombination
Eftersmag
Rig og cremet med noter fra modne frugter, der gradvis aftager på tungen
Kommentar
Løft glaset mod lyset og oplev rommens livlige nuancer – ligesom en rigtig ravklump med en historie at fortælle. Forførende med moden frugt, gammelt læder og en delikat aroma fra ædle druer.
AH. Riise Rum
Det er kombinationen af Albert Heinrich Riise’s solide farmaceutiske grundlag, en ambition om at finde de helt rigtige lægeurter og så evnen til at iværksætte en autentisk produktion som er ingredienserne bag brandet A.H. Riise Rom.
Albert Heinrich Riise (1810-1882) kom fra Ærøskøbing, hvor hans far, Jens Christian Riise (1773-1812), var skipper. Faderen døde, da Albert var 2 år, men det lykkedes alligevel moderen, Margrethe Elisabeth Krabbe , at give Albert en uddannelse som cand.pharm. Albert var grundlæggende meget opsat på at få sit eget privilegium som apoteker, og da lejligheden bød sig, rejste han i 1838 med sejlskib til Sankt Thomas.
St. Thomas Apothecary Hall A.H. Riise
Han etablerede sammen med en anden læge Apotek i St. Thomas, 4 år senere købte han sin kompagnon ud. A.H. Riise havde store planer for sit apotek. Han så ikke blot markeds muligheder i Dansk Vestindien, men også så langt væk som Puerto Rico og det sydamerikanske fastland. Albert fandt hurtig ud af, at der var gode penge i at forhandle andet end apotekervarer, så han solgte også husholdnings-artikler, kosmetik, konserves, chokolade og meget andet.
A.H. Riise-brandet bliver født
Albert Riise var uhyre kvalitetsbevidst. Han samarbejdede med læger, var pioner indenfor destillation af rom og bitter, der i starten blev brugt som en kærkommen medicin mod maveonder og andre genvordigheder. Han udviklede og raffinerede stærke brands som Old St. Croix Brand, Riise’s Guava rom, A.H. Riise rom med flere. Albert blev så rig på sin rom, som han eksporterede til adskillige lande, at han i 1860 vakte stor opsigt ved i København at leje et dampskib til sig, sin familie og to sorte barnepiger for at besøge sin gamle mor i Ærøskøbing.