Rubinelli Vajol – Valpolicella Classico Superiore Ripasso 2014

kr. 210,00

Valpolicella, Italien
Corvina, Corvinone, Rondinella, 14,5% vol.

Valpolicella Classico Superiore Ripasso har en flot dyb rubinrød farve. Duften er meget intens med noter af rommarinered røde frugter, samt behagelige strejf af krydderier. Samtidig er smagen velafbalanceret, stærk og fyldig med noter af tørrede røde frugter og søde krydderier. Dette er en rødvin med en flot struktur, fløjlsbløde tanniner, og med en ren og elegant karakter.

Varenummer (SKU): 10339 Kategorier: , , Tags: , , , , , ,

Beskrivelse

Rubinelli Vajol – Valpolicella Classico

Superiore Ripasso 2014

Valpolicella, Italien

Corvina, Corvinone, Rondinella, 14,5% vol.

Valpolicella Classico Superiore Ripasso har en flot dyb rubinrød farve. Duften er meget intens med noter af rommarinered røde frugter, samt behagelige strejf af krydderier. Samtidig er smagen velafbalanceret, stærk og fyldig med noter af tørrede røde frugter og søde krydderier. Dette er en rødvin med en flot struktur, fløjlsbløde tanniner, og med en ren og elegant karakter.

Rødvinen er fremstillet på et blend af 5 klassiske lokale Valpolicella-druesorter, som fordeler sig således: 50 % Corvina, 25 % Corvinone, 15 % Rondinella, 5 % Molinara og 5 % Oseleta.

Druerne er omhyggeligt håndhøstede, og ligger efter endt høst til tørre hjemme på vingårdens loft i over en måned førend, at de presses tidligt i november. Herefter gennemgår druerne gæring og maceration, dvs. udblødning, hvor der udtrækkes tannin, farve- og smagsstoffer fra drueskallerne i ca. 15-20 dage ved kontrollerede temperaturforhold.

Ripasso betyder ”at lade passere over igen”. Dvs. at der er tale om en Valpolicella, som man har ladet trække på bærmen, altså de rester, som ligger tilbage i gæringstanken fra produktionen af Amarone. Denne vintype fremstilles jo på tørrede, sukkerholdige druer, og når den nye vin hældes over, trækker den sukker og kraft ud af bærmen. Resultatet er en rigere, mere fyldig vin med en smule sødme og et par procent mere alkohol. Denne re-gæring forløber over 5-6 dage. Til slut modner rødvinen i 24 måneder på store egetræsfade inden aftapning på flaske.

Denne ripasso passer rigtig godt til stegeretter og grillede T-Bone Steaks.

Serveres ved 18 °C.

Om producenten

Vinhuset Rubinelli Vajol ligger mellem Verona og Gardasøen, i hjertet af den klassiske Valpolicella-region, mellem San Pietro og San Floriano, som er en solrig, varm og indbydende dal. Valpolicella betyder ”dalen med mange vinkældre”. Det charmerende vinhus med tykke murstensvægge og smukt beliggende i bakkerne; er omgivet af vinmarker, oliven-, kirsebær- og mandeltræer, som er selve essensen af Valpolicellas klassiske skønhed.

Gaetano Rubinelli er grundlæggeren bag vinhuset, som siden er blevet ført videre af de kommende generationer. Familien Rubinelli vidste i starten ikke meget om vinproduktion og solgte derfor deres druer til producenter i området. I 2006 fik Roberto Ferrarini øjnene op for Vajol-området og foreslog familien at blive deres winemaker. Det sagde familien selvfølgelig ja tak til, da Roberto Ferrarini var kendt fra Quintarelli, der af mange var anerkendt som Amarone-hus nr. 1, med sin helt egen sofistikerede og frugtige stil.

Valpolicella produceres i et område, som er inddelt i flere Classico-områder, hvor vinhuset Rubinelli er eneste producent i Vajol-området. Den kvalitetsmæssige tyngde ligger omkring San Pietro in Cariano, Fumane og Negrar, og i et tre gange så stort område i Adige-dalen, som blev en del af distriktet i 1968. De interessante Valpolicella-vine kommer fortrinsvis fra Classico-området, som er den bedste del af Valpolicella-distriktet. Fra det øvrige område kommer mange af de Valpolicella-massevine, som fylder supermarkedernes hylder. Nicola Scienza fra Rubinelli i Vajol er 3. generation, og udtrykker Valpolicella som en folkelig vin, da den er betalbar og en vin de fleste syntes om. Vindyrkningen er økologisk, men ikke officielt, da de ikke vil infiltreres i bureaukrati.

Vinhuset producerer udelukkende de 5 klassiske Valpolicella-vine: Amarone, Ripasso, Valpolicella Classico Superiore, Valpolicella Classico og Recioto. Disse vine er fremstillet på de 5 lokale Valpolicella-druer: Corvina, Corvinone, Rondinella, Molinara og Oseleta.

 

 

 

 

.

Yderligere information

Vægt 1,28 kg
Størrelse 8 × 8 × 30 cm
Mængde rabat

2 styks pris