Beskrivelse
Riserva Chianti Classico 2016
Castello di Meleto – Chianti, Toscana, Italien
Rødvin – Sangiovese – 75 cl – 14,00% Vol.
Riserva Chianti Classico er en vin af høj kvalitet. Duften er klassisk solmoden Sangiovese. Smagen er usædvanligt fyldig, intens, rig og med mørke, sunde bær, fulgt op af lidt krydderi, tobak og eg. Finishen viser årgangens blødhed. En meget givende og velafbalanceret stor Riserva fra den bedste del af Chianti Classico området.
Historisk slot i den bedste del af Chianti Classico
Det historiske Castello di Meleto knejser på en bakketop nær Gaiole in Chianti,
nordøst for Siena. Slottet nævnes første gang i 1269, hvor det tilhørte Chiantis
store Ricasoli familie. En cypres allé smyger sig op gennem vinmarkerne, som
befinder sig på de stejle skråninger, der fører op til slottet. Ricasoli familien
udbyggede og forskønnede ejendommen gennem århundreder, og tilføjede i det
15. århundrede det karakteristiske og imponerende cylindriske tårn, bygget for at
beskytte mod artilleri ild. Ejendommen tilhører i dag en velhavende schweizisk
familie, og intets spares for at fremstille vine, der realiserer det fantastiske
potentiale i de perfekt beliggende vinmarker.
Klassisk fremstilling med sans for detaljen
Castello di Meletos Riserva fremstilles af 85 % Sangiovese og 15 % Merlot.
Sangiovese druerne håndhøstes i anden halvdel af oktober, og Merlot druerne i
sidste uge af september. Udbyttet holdes så lavt som 30 hektoliter pr. hektar, og
her er forklaringen på Riservaens eminente koncentration af aroma og smag.
Ved ankomsten til kældrene afstilkes klaserne og druerne gæres på den
naturlige gær i store tanke af eg. Selve gæringen og den efterfølgende
maceration på drueskindet varer typisk imellem 25 og 30 dage.
Black Label Riserva Chianti Classico af tårnhøj kvalitet
Denne Black Label Riserva indeholder store mængder af Castello di Meleto’s
SuperToscanere “Fiore” & “Rainero”, samt det meste produceret på
enkeltmarken “Vigna Casi”. Der er altså tale om en Riserva af ekstraordinær
kvalitet. Vinen lagres på store botti af Slovensk eg og på små fade af fransk eg.
Lagringstiden er hele 16 måneder. Resultatet er en Riserva Chianti Classico af
tårnhøj kvalitet. Duften er klassisk solmoden Sangiovese. Smagen er
usædvanligt fyldig, intens, rig og med mørke, sunde bær, fulgt op af lidt krydderi,
tobak og eg. Finishen viser årgangens blødhed. En meget givende og
velafbalanceret stor Riserva fra den bedste del af Chianti Classico området. Kom
bare med det bedste vildt, lam og okse, gerne som “simremad”…