Passetti – Diecicoppe – Rosso 2017

kr. 129,00

Abruzzo, italien
Montepulciano, Merlot, Cabernet Sauvignon, 13% vol.

Diecicoppe har en flot rubinrød farve med violette nuancer. Det er en ung, frisk og levende tør rødvin. Duften er meget aromatisk med noter af kirsebær, modne brombær, vilde bær og maraschino samt strejf af eukalyptus, peber og balsamico. Der er virkelig tale om en kraftig og krydret vin med elegante tanniner, som er flot afbalanceret.

Beskrivelse

Passetti – Diecicoppe – Rosso 2017

Abruzzo, italien

Montepulciano, Merlot, Cabernet Sauvignon, 13% vol.

Diecicoppe har en flot rubinrød farve med violette nuancer. Det er en ung, frisk og levende tør rødvin. Duften er meget aromatisk med noter af kirsebær, modne brombær, vilde bær og maraschino samt strejf af eukalyptus, peber og balsamico. Der er virkelig tale om en kraftig og krydret vin med elegante tanniner, som er flot afbalanceret. Eftersmagen er lang og rig.

Rødvinen er fremstillet på et blend af druerne: Montepulciano, Merlot og Cabernet Sauvignon.
Montepulciano er sent modnende og tykskindet. Den kendes især fra Abruzzo og går af og til under navnene Cordico, Morellono, Primaticcio og Uva Abruzzi. Druen er i stand til at frembringe fyldige, tørstof- og alkoholrige vine. Druen tilsættes ofte også i mindre doser til svagere vine. Den røde Montepulciano d´Abruzzo er ofte kendetegnet ved at være saftig og intens med kirsebær- og blommearomaer.

Merlot er særligt kendt fra Bordeaux i Frankrig, hvor den står bag store Saint Émilion og Pomerol-vine. Den dyrkes også i ganske stor udstrækning i USA samt i Nord- og Midtitalien. Druen giver vine med markant frugtsødme og fylde, en moderat frugtsyre og en middel tannin.

Cabernet Sauvignon er verdens mest berømte druesort. Den er særligt kendt fra Bordeaux i Frankrig, men dyrkes i dag over det meste af verden. Druen er lille og tykskindet, og den giver lagringsdygtige vine med meget tannin og farve. Aromatisk kendetegnes mange Cabernet Sauvignon-vine ved en tone af solbær.

Druerne er omhyggeligt plukket fra vinmarker, som er dyrket på en ler- og kalkholdig jordbund i op til 550 meters højde. I vinhuset knuses druerne, hvorefter de gennemgår en maceration, dvs. udblødning, i 10-12 dage, hvor der udtrækkes tanniner, farve- og smagsstoffer fra drueskallerne. Den alkoholiske gæring forløber i rustfri ståltanke med udvalgte gærtyper under temperaturkontrollerede forhold. Den efterfølgende malolaktiske gæring finder sted spontant. Her omdannes den skarpe æblesyre til den blidere mælkesyre. Efter endt gæring modner vinen i først 4 måneder på rustfri ståltanke og efterfølgende i 3 måneder på flaske inden frigivelse på markedet.

Diecicoppe passer rigtig godt til pasta med tomatsauce, grøntsagssupper, lam og krydrede kødretter.

Serveres ved 18 °C.

Om producenten

Vinhuset Pasetti er beliggende i den italienske region Abruzzo. Pasetti-familien har gennem generationer forfinet sine vine og sit håndværk, så det i dag er et meget velrenommeret vinhus for hele regionen. Montepulciano-druen er bærende og giver vine, som er behageligt afrundede og fyldige.

Abruzzo ligger i det bjergrige Midtitalien. Provinsen har en lang tradition for at lave gode saftige og utrolig velsmagende hverdagsvine, især på Montepulciano-druen, som har været kendetegnet af en utrolig let drikkelighed og ikke særlig stor kraftighed. I de sidste 10-15 år har udviklingen dog stille og roligt vist, at Montepulciano-druen er særdeles velegnet til at lave fyldige vine af, hvor man bibeholder druens lækre og tillokkende smag.

Pasetti fremstiller et bredt udvalg af vine såsom hvid-, rosé-, rød- og dessertvine samt olivenolie.

Domenico Pasetti er af denne vinopfattelse: “Vinen er en livserfaring, ikke en eksakt videnskab”.

 

Yderligere information

Vægt 1,2 kg
Størrelse 8 × 8 × 30 cm
Mængde rabat

2 styks pris