Ingen varer i kurven.
I den Europæiske Union og en del andre lande er navnet “Champagne” varemærkebeskyttet. Det blev indført ved Madrid-protokollen fra 1891, og konsekvensen var, at kun mousserende vine fra den franske region Champagne, og vine, der opnår betegnelsen AOC (Appellation d’origine contrôlée), må produceres under navnet “Champagne”
Produktion:
Méthode Champenoise er den traditionelle metode champagne (og andre mousserende vine) produceres på. Efter den første fermentering og flaskelagring sker der en sekundær fermentering i flasken. Den sekundære fermentering aktiveres ved tilsætning af gær og sukker. I henhold til AOC skal champagnen derefter ligge i mindst 1½ år for at udvikle smagen. Er et år exceptionelt godt, erklæres det for millesimé, og denne vintagechampagne skal ligge i mindst tre år.
I den periode bliver flasken stillet på hovedet, så de ikke fermenterede (og tungere) stoffer lægger sig ved åbningen. Champagnen drejes ca. 1/8 dagligt over en længere periode (remuage). Efter remuage (“rysten”) fryses flasken, og den åbnes hurtigt, så de ikke-fermenterede rester (lie på fransk) kan fjernes. Da en smule af champagnen ryger ud sammen med gærresterne, tilsættes der en blanding af vin og sukker. Det er “dosage”, som også er med til at styre sødmen i champagnen. Flasken tilproppes igen og påsættes et trådnet, for at proppen ikke skal springe af under den stadige frigøring af kuldioxid.
Produktion:
Méthode Champenoise er den traditionelle metode champagne (og andre mousserende vine) produceres på. Efter den første fermentering og flaskelagring sker der en sekundær fermentering i flasken. Den sekundære fermentering aktiveres ved tilsætning af gær og sukker. I henhold til AOC skal champagnen derefter ligge i mindst 1½ år for at udvikle smagen. Er et år exceptionelt godt, erklæres det for millesimé, og denne vintagechampagne skal ligge i mindst tre år.
I den periode bliver flasken stillet på hovedet, så de ikke fermenterede (og tungere) stoffer lægger sig ved åbningen. Champagnen drejes ca. 1/8 dagligt over en længere periode (remuage). Efter remuage (“rysten”) fryses flasken, og den åbnes hurtigt, så de ikke-fermenterede rester (lie på fransk) kan fjernes. Da en smule af champagnen ryger ud sammen med gærresterne, tilsættes der en blanding af vin og sukker. Det er “dosage”, som også er med til at styre sødmen i champagnen. Flasken tilproppes igen og påsættes et trådnet, for at proppen ikke skal springe af under den stadige frigøring af kuldioxid.
Alienum phaedrum torquatos nec eu, vis detraxit periculis ex, nihil expetendis in mei. Mei an pericula euripidis, hinc partem ei est. Eos ei nisl graecis, vix aperiri consequat an. Eius lorem tincidunt vix at, vel pertinax sensibus id, error epicurei mea et. Mea facilisis urbanitas moderatius.
